Kanel snegle bolle kage

Denne opskrift opstod, da jeg en dag forsøgte mig med nogen low FODMAP venlige kanelsnegle. Dejen blev bare så flydende at det næsten var umuligt at rulle dejen. Det lykkedes god efter en heftig kamp med både dejskraber og mel, men de kunne ikke stå selv, derfor fik de lov til at stå side om side i en springform.

Nu laver jeg imidlertid denne snegle bolle kage med fuldt overlæg og er ret vild med den!

Herunder ses billeder af snegle bolle kagen, før og efter bagning.

image  image

Opskrift:
6 dl sigtet speltmel
¼ tsk salt
ca 10 g gær
2½ dl vand
2 æg
50 g ahornsirup
50 g smør

Fyld:
120 g smør
200 g brun farin
2½ spsk kanel

Fremgangsmåde:
Rør gæren ud i vandet og tilsæt derefter ahornsirup og smeltet smør (smørret skal være kølet af ellers dræber det gæren).
Pisk æggene i et ad gangen.
Hæld derefter melet og salt i blandingen og rør rundt til der ikke er nogen klumper tilbage.
Lad dejen hæve tildækket i køleskabet natten over.
Lav fyldet ved først at røre smør, brun farin og kanel sammen og sætte det i mikroovn eller på anden måde lade det smelte lidt.
Hæld ekstra mel ud på bordet og hæld dejen ud derpå.
Dejen er så flydende at du med let melede hænder kan mase den ud i en firkantet form.
Hæld fyldet ud over dejen og pas på det hele ikke rammer det samme sted (det er svært at sprede det ud, uden at ødelægge dejen.
Nu bliver det tricky!
Brug en dejskraber til at rulle dejen, som hvis du lavede kanelsnegle. Hvis dejen går lidt i stykker undervejs, gør det ikke noget, men forsøg at holde den hel.
Skær rullen i 5-10 cm lange stykker og placer dem i en smør smurt springform (som på billedet).
Hvis man har lyst kan man nu sætte dejen i køleskabet igen og bage dem dagen efter, hvis man fx for gæster.
Man kan også lade den hæve tildækket på køkkenbordet i 1 time og derefter bage  den i en forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 35 minutter (man skal holde lidt øje med den).
Hvis man er til glassur kan man blande lidt flormelis og vand sammen og hælde det over kagen, når den er kølet af.

Velbekomme!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *