Jordbær sherbet med lime - uden ismaskine

image

Hvis du følger min blog på Instagram eller Facebook ved du, at jeg for nyligt har eksperimenteret med low FODMAP venlig is uden ismaskine. Denne jordbær sherbet med lime er den første af tre lækre is, jeg formåede at stykke sammen. De to andre is vil også dukke op på bloggen inden for den nærmeste fremtid 🙂

Hvis du er interesseret i at vide hvad forskellen på sherbet og sorbet er, så har jeg skrevet om det i et andet blogindlæg, som du finder her.

Jordbær sherbet med lime

Opskrift:
200 g frosne jordbær
Skal af en økolime
50 g kondenseret kokosmælk (se opskriften længere nede)

Fremgangsmåde:
Kør det på en blender til massen bliver “glat”.
Kom det i en plastbeholder med låg og sæt det i fryseren i 4-6 timer.
Tag isen ud af fryseren 15-20 minutter før du skal bruge det, den er lidt hård i det.

 

Kondenseret kokosmælk

Opskrift:
200 ml kokosmælk
1½ dl rørsukker

Fremgangsmåde:
Rør det sammen i en gryde og lad det simre i ca. 40 minutter.
Lad det køle af inden du bruger det i isen.

Opskriften giver mere end 50 g kondenseret kokosmælk, men det kan opbevares i køleren i 2 ugers tid, uden der sker noget med det. Du kan også vælge at lave en stor portion is, eller flere forskellige.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *