Low FODMAP karrypulver

Når man følger low FODMAP diæten er der maaange ting man ikke må spise, en af dem er karry. Og jeg elsker karry! Boller i karry, kylling i karry, brase kartofler… you name it!

Derfor har jeg lavet min egen ud af krydderier, som jeg GODT må spise. Den smager faktisk bare rigtigt dejligt!

Det kan godt blive en dyr omgang hvis man ikke har krydderierne i forvejen, men så har man dem jo til en anden gang. Man kan også vælge at lave en stor portion og forære noget af det væk i gave eller man kan lave det sammen med nogen og splejse om udgiften.

Min lokale grønthandler har en væg fyldt med krydderier hvor man kan købe 3 forskellige slags for 20 kr eller sådan noget – så den valgmulighed er der også.

image

Opskrift:
1 lille tsk stødt koriander
½ tsk stødt chilipulver
1 spsk spidskommen
1 tsk sorte peberkorn
1 tsk bukkehornsfrø
1 tsk sennepsfrø
1 tsk stødt ingefær
2 tsk gurkemeje

Fremgangsmåde:
Rist stødt koriander, chili, spidskommen, peberkorn, bukkehornsfrø og sennepsfrø på en pande indtil det dufter dejligt.
Blend alle krydderierne (man kan også vælge at støde/knuse det i en morter. Det er jeg for doven til).

image

Opbevar karrypulveret et mørkt sted (eller i noget mørkt) med et låg på. Så kan det holde sig i en måned.

 

2 tanker om “Low FODMAP karrypulver

  1. Allerkæreste Katrine. Du har reddet mit liv! Fik konstateret irritabel tarm i foråret. Ingen hjælp at hente hos lægen. Måtte klare mig på egen hånd. Efter 2-3 måneder på sofaen med smerter osv. købte jeg bogen om low FODMAP diet. Samtidig fandt jeg dig tilfældigvis på nettet. Det er fantastisk, hvad du bidrager med. Dejligt med en der ved, hvad det drejer sig om. Tusind, tusind tak.
    PS Er lige i gang med at bage dine speltboller.
    De bedste hilsner
    En taknemmelig

    1. Hej Jytte

      Tak for de pæne ord! 🙂
      Hvor er det dejligt at du kan bruge min blog til noget! Håber speltbollerne blev gode 🙂

      Kh Katrine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *