Blåbær sherbet med guf - uden ismaskine

image

Her på billedet har jeg toppet blåbær sherbeten med hjemmelavet guf, hvilket var rigtigt super lækkert, men ikke vegansk 🙂

Hvis du er interesseret i at vide hvad forskellen på sherbet og sorbet er, så har jeg skrevet om det i et andet blogindlæg, som du finder her.

Blåbær sherbet

Opskrift:
200 g frosne blåbær
Saft af ½-1 citron, kommer an på hvor surt du kan lide is
50 g kondenseret kokosmælk (se opskriften længere nede)

Fremgangsmåde:
Kør det på en blender til massen bliver “glat”.
Kom det i en plastbeholder med låg og sæt det i fryseren i 4-6 timer.
Tag isen ud af fryseren 15-20 minutter før du skal bruge det, den er lidt hård i det.

 

Kondenseret kokosmælk

Opskrift:
200 ml kokosmælk
1½ dl rørsukker

Fremgangsmåde:
Rør det sammen i en gryde og lad det simre i ca. 40 minutter.
Lad det køle af inden du bruger det i isen.

Opskriften giver mere end 50 g kondenseret kokosmælk, men det kan opbevares i køleren i 2 ugers tid, uden der sker noget med det. Du kan også vælge at lave en stor portion is, eller flere forskellige.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *